dragsholmgolfclub

Begynder

NYE MEDLEMMER – VELKOMMEN

Vi i begynderudvalget ser frem til, at vise dig de fantastiske faciliteter vi har til nye spillere her i klubben. En 9 hullers Par 3 Bane, en 9 huls bane og mange forskellige træningsfaciliteter. Herudover har vi selvfølgelig også en 18 huls bane.

 Vi ser også frem til at lære dig at kende, og vi vil, sammen med klubbens PRO-træner Stephen Smith, være dig behjælpelig med de spørgsmål du måtte have og derigennem hurtigt hjælpe dig til at opnå et netværk i klubben.

Alle kan lære at spille golf og udfordringerne i spillet er altid til stede, det gælder både for nye spillere, for let øvede spillere men også for de som har spillet i mange år.  

Begynderudvalget vil være social aktive fra starten af din indmeldelse, således at du forhåbentlig hurtigt føler dig hjemme i Dragsholm Golf Club og derigennem vil få rigtig mange gode oplevelser.