Baneguide 18 huller - Hul 18

m18-18 Hul 18
Et godt afslutningshul hvor det kan gå gruligt galt, hvis nerverne ikke er i ro. I drivet holdes bolden i venstre side af fairway, da fairway falder fra venstre mod højre. Sørg for ikke at gå for snert på knækket da en tur i fairwaybunkerne ofte efterfølges af en tur i den tunge rough. Pas også på ikke at drive igennem fairway, da der er OOB for enden af fairway. Andetslaget slås en anelse ned af bakke og som oftest i lidt medvind, så pas på du ikke kommer for langt, da der er masser af vand bag greenen. Greenen beskyttes af to greenbunkers i venstre og søen i højre. Sørg for at holde bolden kort af hullet i indspillet.

Pas på, fra sæsonen 2008 er søen ført ind foran green, så nu er det slut med at "trille" bolden ind - den skal "flyve".

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 

UdskrivE-mail

Baneguide 18 huller - Hul 17

m18-17 Hul 17
Dejligt par 3 hul. Køllevalget er svært, da hullet spiller ned ad bakke og der ofte er medvind. Greenen ligger klemt inde mellem to store greenbunkers som straffer de upræcise teeslag. Greenen ser moderat ud, men pas på, bolden falder ofte på en lidt uventet måde.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 

UdskrivE-mail

Baneguide 18 huller - Hul 16

m18-16 Hul 16
Langt og udfordrende par 4 hul. Hullet spiller om muligt endnu længere, da det går op af bakke og ofte er ind i modvinden. Den lille dogleg venstre driller mange, som enten driver igennem fairway og ud i roughen eller ender i fairwaybunkerne i knækket. Andetslaget er både blindt og udfordrende, husk at tage et jern eller to mere, da det går op af bakke. Greenen er formet som en omvendt tallerken, og er beskyttet af en greenbunker foran samt en i højre side. Hullet spiller nærmest som par 5!

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 

UdskrivE-mail

Baneguide 18 huller - Hul 15

m18-15 Hul 15
Et spektakulært par 5 hul som af mange kaldes banens signaturhul. Drivet skal holdes lidt i venstre, dels for at undgå de to fairwaybunkers, men også fordi fairwayen falder fra venstre mod højre og dermed hjælper dig lidt. Fairway krydses af en å ca. 110 meter før greenforkant. Du skal derfor beslutte dig for om du vil over åen og have en wedge til green eller holde dig kort af den og have et kort-/mellemjern til green. Greenen er beskyttet af endnu en å foran samt en sø som dækker venstre side og bagkanten af greenen. I højre side er der en greenbunker samt et højt birketræ foran green. Greenen er bølgeformet, og stiller store krav til din kreativitet i putningen. Et fantastisk golfhul!

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 

UdskrivE-mail

Baneguide 18 huller - Hul 14

m18-14 Hul 14
En kort par 4 hul. Greenen kan drives men ikke uden risiko, da et for kort drive vil lande i den tunge rough, mens et drive gennem green, vil give et svært indspil, altså hvis bolden kan findes! Alternativt spilles ned i doglegget, sørg for at undgå de to fairwaybunkers i knækket. Herefter har du en wedge en til en green som hælder fra bag- til forkant, så hold bolden kort af hullet.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 

UdskrivE-mail

Baneguide 18 huller - Hul 13

m18-13 Hul 13
Et umiddelbart tilforladeligt par 4 hul. Men har du lige haft et skidt drive på hul 12, vil drivet på dette hul give dig grimme minder da der også her er OOB i hele højre side. Greenen er nok en af de sværeste på banen, og dette understreges af, at vores Chefgreenkeeper siger, at hvis han ville, så kunne ingen bold ligge stille på denne green! Hold bolden kort af hullet i indspillet, men ikke for kort, da du så står med en svært bunkerslag fra pot-bunkeren i venstre side.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 

UdskrivE-mail