DGC Sportigan Open 2015

Top Sportigan 15

Skulle nogle stadig være i tvivl om betydningen af gode og loyale sponsorer for en golfklub af vores kaliber, så må denne tvivl nu være fuldstændig væk. Søndag d. 7. juni lykkedes det nemlig, på trods af afbud fra den oprindelige sponsor, alligevel at gennemføre den allerede planlagte turnering da Sportigan i Asnæs og Murermester Curt Andersen A/S i fællesskab trådte til som nye sponsorer på dagens turnering. Dette til udelt glæde for de 76 tilmeldte spillere, der på en dag hvor blæsten gik endda mere end frisk over DGCs solbeskinnede anlæg, mødte frem for at tage del i løjerne.

Efter en kort velkomst og briefing fra sponsorudvalgets formand kunne gunstarten skydes af kl. 9:00.

 

Selvom dagen var velsignet med flot solskin så gjorde den overordentlig kraftige vind sit til at holde temperaturen på et forholdsvist beskedent niveau.

 

Samtlige spillere kæmpede en brav kamp mod elementerne og forsøgte efter bedste evne at holde boldene nogenlunde på fairway i håbet om at kunne levere en af dagens bedste scores. Og med ganske god grund for forude ventede der de fire bedst placerede i hver af de tre spillerækker nogle rigtig fine præmier, ligesom der var nærmest hullet præmier på tre af Par 3 hullerne. Hertil kom nogle rigtig fine klappræmier såsom billetter til årest Dragsholm Revy og ikke mindst dagens ’hovedgevinst’ i form af et gavekort til et kroophold til en værdi af DKK 2.500. Præmier der i år var leveret af klubbens trofaste bidragsydere Sportigan og Murermester Curt Andersen.    

 

Efter ca. 4½ timers stra­bad­ser var alle spillere vel­beholdne tilbage i klub­hu­set. Dermed var tiden inde til at drøfte dagens oplevelser og gøre sig til gode med såvel vådt som tørt fra re­stau­ratørens gode udvalg. Som et ekstra festligt indslag fortalte Bente Eskesen kort om Dragsholm Revyen ligesom hun agerede ’lykkens gudinde’ ved udtrækning af vinderen af 2 billetter til årets revy.

Mens sulten og tørsten blev stillet kun­ne det hårdtarbej­dende turnerings­ud­valg indtaste dagens scores og sidenhen præsen­tere følgende resultat af dagens turnering:


A-rækken (slagspil - netto):

Placering

Spiller

Klub

Total

1

DALGAARD, Sten

Dragsholm Golf Club

75

2

NAGSTRUP, Jimmy

Dragsholm Golf Club

78

3

NIELSEN, Helle Topp

Dragsholm Golf Club

79

4

LARSEN, Palle

Dragsholm Golf Club

80

 

B-rækken (stableford): 

Placering

Spiller

Klub

Total

1

GLAVIND, Lise

Dragsholm Golf Club

32

2

KJÆR-JØRGENSEN, Britt

Dragsholm Golf Club

31

3

KRONEVALD, Hardy

Dragsholm Golf Club

31

4

HANSEN, Hugo

Dragsholm Golf Club

31

 

C-rækken (stableford):

Placering

Spiller

Klub

Total

1

ØLAND, Birthe

Dragsholm Golf Club

41

2

SIMONSEN, Per

Dragsholm Golf Club

32

3

RASMUSSEN, Søren

Dragsholm Golf Club

30

4

RASMUSSEN, Uffe Lønborg

Dragsholm Golf Club

30

 

De heldige vindere af revybilletter og dagens hovedpræmie (gavekortet til et kroophold) blev henholdsvis Jan Britse og Martin Staunsbjerg.

 

Set fra Turneringsudvalgets side forløb dagen rigtig godt om end vi sandelig kunne have ønsket lidt mindre blæst og måske at det havde været et par grader varmere – det satser vi på til næste år. Hvor vanskelige vejrmæssige forhold det egentlig var understreges ganske godt af CBA beregningen der endte på -4/RO, hvilket er den lavest mulige faktor og betyder at der kun vil ske regulering for de der har opnået point nok til at reducere (RO = ’Reduction Only’) handicappet. I vores aktuelle tilfælde her gælder det faktisk kun for to spillere nemlig Sten som vinder af A-rækken og Birthe som vinder af C-rækken. For alle andre sker der i dette tilfælde ingen regulering. Lige pt. er det den laveste CBA score jeg kan mindes at have set – så alt i alt kan vi godt konkludere at forholdene på dagen, vind og ubamhjertig rough i skøn forening, var vanskelige. 

Dette til trods så synes vi, at det alt i alt var en rigtig god dag og fra Turnerings­udval­get skal der lyde en stor tak til alle deltagere – uden jeres opbakning kunne det alt sam­men være lige meget. Tak til green­­keeperne for deres utræt­te­lige ind­sats for at give os alle en bane i tip top stand – greens begynder at se rigtig gode ud. Sidst men ikke mindst en stor tak til vores spon­sorer Sportigan i Asnæs og Murermester Curt Andersen A/S for de dejlige præmier og for at træde til med kort varsel og for over­hoved­et at muliggøre et så flot arrange­ment. Ligeledes en stor tak til Bente Eskesen for såvel indlæg som revybilletter, det sætter vi stor pris på.   

 

Vi håber selvfølgelig at se jer alle igen til sæsonens kommende tur­ne­­ringer.

Næste turnering er søndag d. 28. juni, hvor Carlsberg er sponsor. Der er igen tale om en åben turnering så inviter endelig familie, venner og bekendte til en dyst på DGCs mesterskabsbane. Tilmeldingen er åbnet i Golfbox så skynd dig at blive tilmeldt inden fristen udløber.

 

Turneringsudvalget.

 

Tunering bund