Det var ikke bare golf, men også lækre VW Golf i Dragsholm Golf Club.

Det var ikke bare golf, men også lækre VW Golf i Dragsholm Golf Club.P6090003

Flagene var hejste, solen stod højt på himmelen og humøret var i top, da 70 golfere kl. 9.00 slog ud på den utrolig flotte golfbane i Fårevejle. Hvis enkelte spillere ikke kan spille til deres hcp, kan de ikke give roughen skylden, for den er klippet helt ned. Greens var også i top, så der var ingen udenoms undskyldninger for et dårligt resultat.

Vinderne i A rækken blev Anders Laursen foran Thomas Røntved og begge med 75 brutto slag. Herefter fulgte Sean Mc Carthy og Lasse Larsen begge med 76 slag. På 5. pladsen Ulrik Jørgensen med 78 slag.P6090005

I B rækken reddede Niels Christensen sig et nyt hcp med 38 point. Finn Madsen og Lise Glavind fik 34 point og Henrik Skovsbøll Rasmussen og Ib Olsen kom ind med 32 point.

I C rækken var der nyt hcp til Birthe Øland, der scorede 42 point og Marianne Hørup får også nyt hcp med 40 point. Grethe Juhl Hybschmann og Frank Olsen fulgte efter med 33 point og på 5. pladsen kom Peder Haastrup med 32 point.

En flot golfdag sluttede af med en velfortjent frokost, hvor vejret og udsigten kunne nydes, sammen med lidt koldt at drikke.


Tak til VW i Odsherred for en god dag med flotte biler og præmier.

P6090011P6090009