sprite forside u indskud h2 ny
sprite forside flexmedlem02-13
bs-s-130x26
          golfbox1

banestatus

       kalender

Årets gang i greenkeeperafdelingen

 

 JANUAR
  Fokus på nedskæring af afspadserings timer og feriedage, der er til gode. Primært er det januar og februar måneder, hvor der er mest fokus på afspadsering. 

 
Deltagelse i et par enkelte relevante kurser.

 
Januar er også den måned, hvor vores mekaniker er begyndt at gennemgå alle maskiner. Servicering, reparationer, vedligeholdelse og slibning af alle cylinder. Det er opgaver, der tager ca. 2½ - 3 måneder for en mand.

 
Det er vejret der afgør, hvad der skal foregå på banen. Hvis vejret er rimelig mildt, så er det primært greens der skal holdes tør og fri for sygdom. Hvis 9 huls + par 3 banen er godt i brug, så vil der forekomme meget mere ”pasnings” arbejde af anlægget. Flytning af tee-markeringer, rivning af bunkers, flytning af hullerne, osv. Frostvejr er det bedste vejr hen over vintermånederne.

 
Frostvejr betyder mindre sygdom i græsset og færre arbejdstimer på banen.

 
Uanset vejret skal banen stadig tjekkes. Især alle nedløbsrør og brønde på anlægget.

 
Bestilling af varer der skal bruges i løbet af året. Tilbageblik på året der gik og bestik af den nye sæson. Er der noget, der skal ændres, laves anderledes, osv. Hele planlægningen skal være klar til 1. marts, hvor vi kommer godt i gang med klargøring til sæsonen.
Kun de ”helårs”ansatte tilbage. 

  FEBRUAR
 Februar og januar er meget ens.

 Fokus på nedskæring af afspadserings timer, feriedage, kurser.

 På anlægget er det primært kun de nødvendige ting, der skal laves. Banetjek, pasning efter behov osv. Hvis vejret tillader det, kan der arbejdes med beskæring af træer, pasning af anlægget mm.

Servicering af maskiner fortsætter på værkstedet. 

 MARTS
 Er ”opstarts”måned.

 De greenkeepere, der var ”vinterfyret”, starter igen. Alle greenkeepere er på arbejde igen.

 Al afspadsering og feriedage burde være på nul, men er ca. halvvejs i marts.

 Fokus på opstart. Alt materiale på banen skal gennemgås og repareres. Banemøbler, bunkerriver, tee-markeringer, skraldespande, boldvaskere, skilte osv. Alle disse ting skal være klar på anlægget ved baneåbningen. 

Fra ca. 15. marts frem til sidst i marts er der konstant fokus på de første klipninger. Greens, tees, fairways, forgreens, semi-rough skal klippes første gang i marts måned. Det er bare et spørgsmål om hvornår. Vejret bestemmer.

 Baneåbning af den store bane ligger omkring 1. april. Det er vejret, der afgør det. En ting der skal noteres er, at græsset ikke er i gang med vækst før halvvejs inde i april. Selvom alle baner er åbne, betyder det altså ikke, at ”væksten” er i gang. 

 APRIL
 Det er vores ”forberedelses” og ”godt i gang” måned.

 Det er en af årets travleste måneder. Der er gang i alle ting på alle områder. Klipning, gødning, vanding, topdressing, bunkers m.m. Ud over vores travlhed på banerne, er der også mange golfspillere på hele anlægget.

 Omkring den 15. april er græsset for alvor kommet i gang. April er også en af de tørreste måneder om året. En måned hvor det blæser næsten konstant fra øst. Det driller græssets vækst meget. Vi har kun vanding på tees og greens. 

 MAJ
Det er vores ”rutine”måned. Efter en hektisk opstart i april, er arbejdet nu mere rutinepræget - klipning, gødning, top dressing, luftning, vanding, osv.

 Alle de nysåede områder begynder at komme godt på vej med vækst. Vore greens begynder at bliver rigtig gode.

 

JUNI
Starten på sommerperioden. Varmt vejr, regn, NVGO mm.

Juni måned er der klart fokus på NVGO turneringen. Alle løse ender skal være på plads, og alt skal fremstå så godt som muligt til NVGO.

Væksten er godt i gang, regnen er godt i gang. Det hele burde være godt i gang. I juni måned handler det om at ”følge med”. Alt vokser meget, og det kan være svært at følge med.

JULI
Både juli og august måneder er feriemåneder. 7 eller 8 greenkeepere skal have 1 eller 2 uges ferie. Da vi ikke kan holde ferie alle sammen på en gang, er det nødvendigt, at vi holder ferie over 2 måneder. Græsset vokser uanset ferie eller ej.

Den rutine, vi har kørt på i maj og juni måneder, er nu slut. Nu handler det om at følge op på de mange opgaver, der skal løses. Græsset og ukrudt vokser, regnen kommer, greenfeespillere kommer. Det er en stresset tid for greenkeepere.

Der er af og til tørke. I faktisk alle måneder fra april til september kan der være tørke. Så bliver tiden brugt med en del håndvanding. Vandingsanlæggene kan aldrig vande lige så godt som et ordentligt regnskyl.

AUGUST
August er meget lig juli. 

Hvis der er megen regn, så er brændstofbudgettet hårdt ramt. Hvis der er tørke, så er strømbudgettet hårdt ramt. Om sommeren fremstår anlægget langt bedre, end hvis vi får regn, men så vokser ukrudtet også. 

Måneden er en af de, hvor anlægget er fantastisk og ser flot ud. 

SEPTEMBER
Alle greenkeepere er tilbage fra ferie. 

Det er det tidspunkt, hvor vi igen kan falde tilbage i vores rutiner, men kun i en kort periode. 

Nu handler det om at forberede sig til det kommende efterår/vinter. Hvis der er områder, der mangler græsvækst, så er det nu der skal eftersås. Al vækst stopper omkring 1. oktober. 

Det er også nu, man begynder at se tydelig dug på greens. Afdugning af greens er derfor altid en prioritet. 

Sidste måned hvor alle greenkeepere er på arbejde.

OKTOBER 
Traditionelt den første kolde måned i efteråret. Væksten stopper lige pludselig. 

Vi begynder at afvikle afspadseringstimer, især for dem der skal ”vinterfyres”. 

Der er fokus på at gøre de ting, som har været umuligt at gøre i sæsonen pga. travlhed. 

Normalt igennem vækstmånederne er der kun tid til at klippe græs. Nu er der mere tid til at renovere bunkers, anlægsarbejder, reparationsarbejder, dræn m.m.

NOVEMBER
Resterende opgaver fra oktober. 

Fokus på at gøre alt, hvad man overhovedet kan, før vinteren kommer. Den store forskel fra oktober til november er, at der er et par medarbejdere mindre. 

Der skal kigges på det kommende budget. Hvor står vi med det nuværende budget? Hvilke planer er der for det kommende år osv.

DECEMBER
Luftning af banen. Kontorarbejde, afspadsering for vores mekaniker. 

På dette tidspunkt er vi et par medarbejdere mindre. De der skal ”vinterfyres” er stoppet. 

Den vigtige opgaver er luftning. Alle greens og tees på hele anlægget skal dybdeluftes. Timing her er meget vigtig, fordi man aldrig ved, hvornår vintervejret for alvor begynder.

Alle baneting skal ind, vaskes og sættes på plads. Golfbiler skal ind, boldsamlings traktor skal ind. Det hele skal begynde at lukkes ned. Alt skal være klart før jul. 

Alt papirarbejde skal være færdigt før jul. Budgettet til den kommende sæson skal være på plads og godkendt. Opgørelsen fra året skal være færdig.

 
Seneste nytGolf med Bechs Herremagasin i godt golfvejr
20/05/2013 | Erik Winther

Mens Copenhagen Maraton og Gumball 3000 kæmpede med regnen, var det pinsesøndag godt vejr på Dragsholm Golf Clubs dejlige bane. Knapt 90 golfere var mødt op til matchen og der blev spillet flot go [ ... ]


Seneste nytSikken weekend!
14/05/2013 | Regnar Jacobsen
article thumbnail

  Ingen der var forbi Dragsholm Golf Club i weekenden 11. og 12. maj kunne undgå at bemærke, at der var endog usædvanligt mange unge til stede på såvel bane som træningsarealer samt i klub [ ... ]


Seneste nytBOLD AUTOMAT
14/05/2013 | Rene Dupont

NU VIRKER BOLD AUTOMATEN. Medlemmer af DGC kan FRIT afhente poletter i klubhuset. Green Fee gæster og DGC Flex medlemmer kan KØBE poletter i klubhuset til kr. 20,- for en spand bolde. Poletterne  [ ... ]


Seneste nytVar det pengene værd?
14/05/2013 | Jørgen Lund
article thumbnail

Den første deltager i Aon Junior Tour for drenge, lørdag/søndag d. 11. og 12. maj 2013 stod klar foran skranken i DGC klokken 06.30 og resten fulgte hurtigt efter. Fra mange af landets golfklubber  [ ... ]


Flere nyheder